View Sidebar

Kategorier

 

Andre sites

Køb Scrum tilbehør og kurser on-line
ScrumMaster.dk shop

Login
 
 

Hvorfor bruge Scrum?

Scrum, hvad i al verden er det?

Scrum er en filosofi og en arbejdsmåde, der hjælper organisationer til at få mest muligt ud af deres indsats. Scrum er en af de mest udbredte metoder til at styre komplekse projekter.whatgame

Scrum giver en struktur, der sikrer resultater, mens man arbejder med skiftende krav og mindre end perfekt teknologi og værktøjer.

Scrum kan spores tilbage til William Deming og krigsproduktionen under anden verdenskrig i USA via Toyota’s produktionsmodel og faktisk endnu mere deres produktudviklingsmodel, videre til “The new-new product development game” af Hirotaka Takeuchi og Ikujiro Nonaka og frem til Ken Schwabers bog “Agile Software Development with SCRUM” fra 2001. Scrum deler meget tankegods med hele Lean filosofien.

Scrum er:

  • En empirisk metode til at kontrollere komplekse projekter, det bygger på velkendte og veldokumenterede principper fra hele industrien.
  • I projekter, hvor man ikke har ideelle specifikationer, hvor disse skifter undervejs, og hvor man må benytte ukendt eller fejlbehæftet teknologi, giver Scrum en meget højere succes rate end den traditionelle “Waterfall” metode.
  • Udtrykket Scrum stammer fra rugby, hvor scrum er en metode til at få bolden tilbage i spil. Det daglige Scrum møde har netop denne funktion.
  • Scrum projekt, at holde projektet kørende, hvor man har mulighed for at opdage og fjerne ting der blokerer den videre fremgang.
  • En af de agile metoder der hurtigst vinder frem, Scrum er med til at ændre hvordan organisationer vrider resultater ud af et stigende kompleksitet.

Scrum er baseret på:

  • At vi forbereder os på at ændringer vil komme, både i krav og teknologi
  • At vi har behov for empirisk proces kontrol snarere end defineret proces kontrol
  • Selv-organiserende teams
  • Japansk inspirerede metoder til konstant forbedring (“Kaizen”)
  • Styrken i at levere resultater i mange mindre portioner (“Sashimi”)
  • Cross-funktionelle teams der producerer fuldstændige delløsninger.

Scrum går ud på at:

  • Arbejde i iterationer, som vi kalder “Sprints”, for hele tiden at vide, hvor langt vi er, for at bruge ressourcerne optimalt og løbende at opbygge viden om opgaven og dens løsning.
  • Hele tiden at prioritere. For hvert Sprintud vælger vi de vigtigste delopgaver eller emner og løser dem.
  • At skabe omgivelser og arbejdsforhold, så det team, der skal løse opgaven kan “rykke” helt exceptionelt.
  • At nedbryde opgaven i delelementer – emner, der kan gøres helt færdige i et Sprint
  • At komme i en tilstand, gennemsyret af princippet om konstant forbedring.

1. Scrum i praksis

Vi skal bruge:

  • En prioriteret liste over de ting vi gerne vil have, vi kalder denne liste en “Product Backlog” og tingene “Backlog Items” eller “emner”.
  • En person, der vil tage ansvaret for Backloggen og prioriteringen, ham kalder vi: “Product Owner” (PO).
  • Et team (5-8 medlemmer), der kan og vil løse opgaven og er villige til at estimere emnerne og tage ansvaret for Sprintene.
  • En person, der vil tage ansvaret for processen og fjerne forhindringer på Teamets vej, ham kalder vi “Scrum Master” (SM).

2. Målet

  • At opnå maksimal værdi af den indsats, der ydes.
  • At opnå maksimal synlighed i processen og forløbet.
  • At levere kvalitetsløsninger på opgaverne.
  • At opbygge en holdning i teamet omkring konstant forbedring.
  • At give teamet arbejdsglæde og tilfredsstillelse ved at løse noget væsentligt, og at gøre det ordentligt.
  • At give teamet mulighed for hele tiden at vokse i styrke og kompetence.

3. Metoden

  • Product Owneren prioriterer backloggen udfra forretningsværdi og estimat.
  • Han udvælger et antal items sammen med teamet, som teamet tror på, at de kan gennemføre i det første sprint, dette møde kaldes Sprint Planning 1.
  • Teamet bryder derefter disse valgte backlog items ned i tasks og sætter disse på sprintbackloggen, dette møde kaldes Sprint Planning 2.
  • Teamet selvorganiserer og begynder arbejdet.
  • Hver dag holder teamet et 15 min. Scrum møde for at synkronisere, hvor de er, og afklare om der er noget, der forhindrer dem i at arbejde optimalt.
  • Ved afslutningen af sprintet holdes et møde, der kaldes Sprint Review, hvor alle interessenter er indbudte, Product Owneren godkender det leverede (eller måske ikke).
  • Teamet holder derefter et et Retrospecitve møde for at vurdere hvordan dette sprint gik.
  • Scrum Masteren sørger for at alt dette sker – dag for dag.