We're sorry this article has not been translated yet...
Scrum er en filosofi og en arbejdsmåde, der hjælper organisationer til at få mest muligt ud af deres indsats. Den, der er istand til at indføre Scrum i en organisation og styre processen, kalder vi Scrum Masteren.
Scrum gør det muligt at arbejde optimalt på løsning af komplicerede og komplekse problemer og projekter.
Scrum kan spores tilbage til krigsproduktionen under anden verdenskrig i USA via Toyota's produktionsmodel og faktisk endnu mere deres produktudviklingsmodel, videre til "The new-new product development game" af Hirotaka Takeuchi og Ikujiro Nonaka og frem til Ken Schwabers bog "Agile Software Development with SCRUM" fra 2001. Scrum deler meget tankegods med hele Lean filosofien. Scrum går ud på at:
- Arbejde i iterationer, som vi kalder "Sprints", for hele tiden at vide, hvor langt vi er, for at bruge ressourcerne optimalt og løbende at opbygge viden om opgaven og dens løsning.
- Hele tiden at prioritere, for hver Sprint tager vi de vigtigste delopgaver eller emner og løser dem.
- At skabe omgivelser og arbejdsforhold, så det team, der skal løse opgaven kan "rykke" helt exceptionelt.
- At nedbryde opgaven i delelementer - emner, der kan gøres helt færdige i et Sprint
- At komme i en tilstand gennemsyret af princippet om konstant forbedring.
1. Scrum i praksis
Vi skal bruge:
- En prioriteret liste over de ting vi gerne vil have, vi kalder denne liste en "Product Backlog" og tingene "Backlog Items" eller "emner".
- En person, der vil tage ansvaret for Backloggen og prioriteringen, ham kalder vi: "Product Owner" (PO).
- Et team (5-8 medlemmer), der kan og vil løse opgaven og er villige til at estimere emnerne og tage ansvaret for Sprintene.
- En person, der vil tage ansvaret for processen og fjerne forhindringer på Teamets vej, ham kalder vi "Scrum Master" (SM).
2. Målet
- At opnå maksimal værdi af den indsats, der ydes.
- At opnå maksimal synlighed i processen og forløbet.
- At levere kvalitetsløsninger på opgaverne.
- At opbygge en holdning i teamet omkring konstant forbedring.
- At give teamet arbejdsglæde og tilfredsstillelse ved at løse noget væsentligt, og at gøre det ordentligt.
- At give teamet mulighed for hele tiden at vokse i styrke og kompetence.
3. Metoden
- Product Owneren prioriterer backloggen udfra forretningsværdi og estimat.
- Han udvælger et antal items sammen med teamet, som teamet tror på, at de kan gennemføre i det første sprint, dette møde kaldes Sprint Planning 1.
- Teamet bryder derefter disse valgte backlog items ned i tasks og sætter disse på sprintbackloggen, dette kalde Sprint Planning 2.
Teamet selvorganiserer og begynder arbejdet.
- Hver dag holder teamet et 15 min. Scrum møde for at synkronisere hvor de er, og afklare om der er noget der forhindrer dem i at arbejde optimalt.
- Ved afslutningen af sprintet holdes et møde, der kaldes Sprint Review, hvor alle interessenter er indbudte, Product Owneren accepterer det leverede (eller ikke).
- Teamet holder derefter et et Retrospecitve møde for at vurdere hvordan dette sprint gik.
- Scrum masteren sørger for at alt dette sker - dag for dag.
|